Ekstra koncert med skønne Burhan G
En af de største stjerner kroen har haft på besøg siden vi startede med koncerter i 2004, er Burhan G. Den danske sanger og sangskriver med tyrkisk-kurdisk baggrund, har på få år haft en stor karriere, og denne aften bliver en hitparade uden sammenligning. Burhan G har ligget på et utal af hitlister med sange som ”Jeg vil ha’ dig for mig selv”, ”Tættere på himlen”, ”Din for evigt”, hans udgave af Sanne Salomonsens ”Jeg’ i live” og kæmpehittet ”Mest ondt”. Listen kunne fortsætte.
Burhan G har for alvor fat plantet fødderne på den danske scene. Han har haft utallige Top 10-singler på den danske hitliste og har modtaget adskillige platin og guldplader for sine albums. Med en fantastisk stemme og spektakulært sceneshow beviser Burhan G også, at det ikke kun er i studiet, han leverer varen, men også på scenen foran et altid entusiastisk publikum. I kan glæde jer til en aften hvor I kommer helt tæt på popstjernen.
Vi informerer herom at vi tager bestik af regler og love kort før koncerten afvikles, og tager her en beslutning om aftenens forløb - I vil modtage en mail med informationer i tiden op til.
Vi glæder os til at byde jer velkommen!