
Claus Elgaard: Talk of life med Kurt Thorsen
En fremragende, fornøjelig aften med Claus Elgaard og Kurt Thorsen – Onsdag d. 26 marts 2025
Vidste du, at Norsminde Kro var blandt de første til at introducere intimkoncerter og stand-up i Danmark? Allerede i 2004 startede vi med intimkoncerter, og i 2007 tilføjede vi stand-up, i intim formatet. Nu tager vi oplevelsen et skridt videre med et nyt koncept på kroen: et intimt, live-talkshow.
Gennem vinteren får vi besøg af vores gode ven, Claus Elgaard, en mand som i sig selv er en oplevelse værd. Claus vil som vært lede en række aftener, hvor han inviterer spændende gæster til en uformel snak om deres karriere, livets op- og nedture, og alt det, der har formet dem. Der er lagt op til en åben samtale, hvor gæsterne ikke har haft mulighed for at forberede sig på Claus’ spørgsmål – hvilket lover ærlige indblik og inspirerende historier. Det bliver en aften med plads til både grin og eftertanke.
Med kun 80 pladser per aften skaber vi en intim atmosfære, hvor gæsterne kan komme helt tæt på. Inkluderet i billetten er en 3-retters menu fra vores brasseriekøkken tilberedt af vores dygtige kokke, der fuldender aftenen. Og som altid tilbyder vi fri parkering og garderobe uden beregning.
Aftenens Program
- Kl. 18.00 Dørene åbnes
- Talk of life med Kurt Thorsen – en uformel og inspirerende samtale ledet af Claus Elgaard
- Ca. kl. 19.30: 3-retters middag fra vores brasseriekøkken
Pris: KUN 598,- pr. person
Efter en længere periode i stilhed træder den karismatiske byggematador Kurt Thorsen nu frem i en sjælden og direkte samtale med TV-vært Claus Elgaard.
Den 14. januar 2000 blev Kurt Thorsen idømt seks års fængsel for bedrageri i milliardklassen i den omtalte ”PFA-sag”.
I denne åbenhjertige samtale deler Kurt Thorsen sin historie og refleksioner over rejsen fra de glamourøse røde løbere til en hverdag mere lig den, de fleste oplever.
Under sin afsoning blev han brutalt overfaldet, så alvorligt at både hans helbred og liv var i fare. Han fortæller ærligt og uden omsvøb om sine oplevelser i fængslet og de udfordringer, han måtte overvinde for at overleve.
Samtalen kredser også om hans tanker og drømme for fremtiden. Kurt Thorsen er uden tvivl en af de mest farverige, kontroversielle og betydningsfulde byggeentreprenører, Danmark nogensinde har kendt.