Côte de Beaune
lørdag, 05/04-2025

Côte de Beaune

Bourgogne Frokost

Lørdag den 5. april  2025 kl. 10:30

Kom til vores event Côte de Beaune – Bourgogne frokost om hvide Bourgogner

Vi dykker ned i vine fra Monthelie, Saint-Aubin, Rully og Pouilly-Fuissé. Vi åbner også op for vine, der smager af langt mere, end de koster. Vi kigger på Saint-Véran, der snart får sin egen Premier Cru-status, og Mercurey, som brager igennem og gør det supergodt.

Smagningen har overvægt af hvidvin (her laves jo verdens bedste), men de røde er på et rigtig højt niveau. Glæd dig – det bliver rigtig godt!

Du kan se frem til:

  • Dybdegående viden og en usnobbet lærdom og tilgang til området
  • Smagning af håndplukkede vine
  • Mulighed for at købe vin til samme priser som ved producenten
  • En autentisk Bourgogne frokost med to retter

Pris: 498,- pr. person
Drikkevarer til middagen købes separat.

Program:

  • Ankomst kl. 10.30
  • 2,5 timers smagning med introduktion til området, en gennemgang af kommunerne og en dybere indsigt i udvalgte marker.
  • 2 retters Bourgogne frokost kl. 13.00

En oplevelse for både vinelskeren og den nysgerrige nybegynder.

Arrangementet er en del af The Wine Party – en række af vin arrangementer, som afvikles uafhængigt af hinanden i løbet af årets mørke måneder.

Smagningerne går i sin enkelthed ud på at smage vin, der er unik, sjælden eller gammel, og som man oftest ikke selv “plukker” på vinkortet.

Vores egen import og store udvalg i kælderen giver os mulighed for at afholde disse arrangementer, hvor du kan komme alene, som par eller med dine kollegaer, venner eller private vinklub.

Vinen er i centrum og der er tale om en hyggelig frokost, hvor vi sammen smager de forskellige vine, mens vi også nyder mad inspireret af området vi smager fra.