Har du brug for at komme væk fra en travl hverdag og nyde en fredelig stund, så tilbyder Norsminde Kro logi og værelser, der måske passer til dit behov. Den knap 330 år gamle kro er en af Danmarks ældste, og her kan du komme helt ned i gear i de historiske rammer. Vi byder på hygge, god mad og vin i rolige og charmerende rammer. Beliggenheden tæt på stranden, Norsminde Fjord, den gamle havn og de smukke omgivelser lige uden for døren giver muligheder for afslapning bare 20 km fra Aarhus.
Kroen har 27 værelser, der alle er individuelt og unikt indrettede. De er designet i tråd med kroens stil og med respekt for kroens historie. Her er en helt særlig stemning, synes vi. Når man overnatter på et af vores hyggelige værelser, er der også rig mulighed for at besøge vores restauranter, Brasseriet og Restaurant Près, benytte sig at den omkringliggende natur til en gåtur, købe vin i vores store vinkælder, nyde en drink i baren eller tage et smut til Aarhus.
Vi har vores lille anneks med 5 værelser, der er inspireret af badehotellernes lyse stil. Dette kaldes også for vores bed and breakfast. I hovedbygningen har vi tre etager med værelser i forskellige kategorier. Nogle har egen terrasse, og størstedelen er med udsigt til inderfjorden og de smukke omgivelser, som kroen er placeret i. På alle værelserne er der eget bad og toilet.
Alle værelser på Norsminde kro er individuelt designede med respekt for kroens oprindelige interiør, tilsat en mængde glade farver og moderne design.
Alle værelser har eget bad og toilet.
Priser for værelserne
De 27 værelser kan lejes som enkeltværelse/dobbeltværelse.
Tillæg fredag og lørdag på 200 kr. pr. overnatning.
Tillæg på opredning 300 kr. pr. opredning.
I receptionen står medarbejderne altid klar til at byde dig velkommen og informere dig om dit ophold på kroen. Har du spørgsmål omkring dit logi og værelserne både før, under og efter jeres besøg, er du altid velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.
Vi tilbyder desværre ikke elevator på kroen, da det er en gammel bygning og derfor svært at få plads til. Dog har vi to værelser, der ligger ud til vores parkeringsplads. Her er der kun to trin til døren og derfor egnet til de, der ikke er så godt gående. Er du gangbesværet, så husk at informere os derom, så vi kan tildele dig det helt rigtige værelse.
Som gæst på kroens værelser har man mulighed for at benytte sig af den store morgenbuffet. Her er fyldt op med lækkerier såsom kroens egen rullepølse, blødkogte æg, nybagte boller, varm leverpostej med bacon, god kaffe og meget mere. Morgenbuffeten er tilgængelig i hverdagene fra 07.00 til 10.00 og i weekenden og på helligdage fra 08.00 til 10.00.
Har du et gavekort? Så book ikke igennem vores hjemmeside,
men kontakt os på mail (norsminde@norsminde-kro.dk) eller telefon (+45 86 93 24 44)