Bed & Breakfast

Norsminde Anneks- & Badelogi

Ophold på Norsminde Kros anneks og badelogi

Er der noget så skønt som at vågne op en morgen, frisk og veludhvilet efter en dejlig aften med lækker gastronomi, frisk havluft i lungerne og smukke omgivelser? Nej, vel! Sådan kan livet ved vandet være og hos os på Norsminde Kro.

Flere kroer blev også badehoteller, da de velstående klasser i begyndelsen af 1900-tallet fik øjnene op for ferie og for at nyde havluften og bade i havet. Før den tid var det de danske kroer ved vandet, som havde stor succes med at have gæster om sommeren.

I dag kan du stadig opleve den samme hyggelige og afslappede stemning hos Norsminde Kro som vores charmerende Bed & Breakfast. Vågn op til frisk havluft, gå en tur langs fjorden eller til stranden, og nyd en lækker morgenmad inden dagen for alvor starter. Vores lyse og komfortable værelser med eget bad og toilet giver den perfekte ramme om dit ophold, og om aftenen kan du forkæle dig selv i Brasseriet, hvor retter inspireret af det franske landkøkken tilberedes med lokale råvarer og masser af smag. Hos os får du følelsen af et klassisk badehotel i Østjylland kombineret med moderne komfort og afslapning ved vandet.

Enkeltværelse 598,- pr. nat

 

Dobbeltværelse 798,- pr. nat

Tillæg fredag og lørdag på 200 kr. pr. overnatning.