01/02/25 Bourgogne Weekend
2.495,00 kr.
Drømmer du om en weekend fyldt med uforglemmelige vinoplevelser, kvalitet og hygge? Så kan du glæde dig til vores eftertragtede Bourgogne-weekend, der er skræddersyet til vinelskere og livsnydere.
Det sker fra lørdag den 1. februar til søndag den 2. februar 2025.
Efter mange års succes gentager vi vores populære Bourgogne-weekend. Her kan du forkæle dig selv med en spændende og inspirerende weekend i Bourgognes tegn.
Du kan forvente en dag, der bl.a. vil berige dig med en dybere forståelse af Bourgognes fortryllende vinverden.
Program for lørdagen:
Kl. 10:00 – Kaffe og introduktion
Vi starter med en hyggelig velkomst og en introduktion til Bourgognes vinlandskab. Her vil du få et indblik i områdets historie, opbygning, regler og de unikke forhold, der gør Bourgogne til et vinmekka.
Kl. 11:30 – Frokost
To klassiske retter inspireret af Bourgogne serveres til frokost.
Kl. 13:00 – Hvid Bourgogne
Vi går på opdagelse i Bourgognes hvide vine, fra Village til Grand Cru. Smag dig igennem alt fra Hautes Côtes til Meursault, og oplev både unge og gamle vine.
Kl. 15:00 – Rød Bourgogne
Rød Bourgogne er en verden i sig selv. Det er en vin, der charmerer med sin elegance og kompleksitet, og med utallige appellationer fra en lang række små, passionerede producenter, er der altid noget nyt at opdage. I dette heat af røde bourgogner dykker vi dybt ned i appellationerne fra Côte de Nuits – et af de mest anerkendte områder for rød Bourgogne. Det bliver en fantastisk dag fyldt med spændende smagninger. Vores mål er at hjælpe dig med at finde præcis den vin, der matcher din smag, og det gør vi bedst ved at præsentere dig for et bredt udvalg af vine, så du kan lære, hvad du virkelig sætter pris på.
Vi forventer at være færdige ca. kl. 17.15.
Kl. 18:00 – Middag
Vi serverer en middag med de bedste råvarer og smage fra Bourgogne. Et eksempel på en middag kunne se sådan ud:
▪ Det bedste fra Bourgogne med persillé
▪ Havfrisk kuller med fumé, fermenteret ribs og lokal kål
▪ Fjerkræ og svampe
▪ Grand Chokolade
Herefter kan du nyde en overnatning i et af vores værelser, og næste morgen venter en lækker morgenbuffet.
Pris: 2.495 kr. pr. person i dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse).
Drikkevarer til middagen købes separat.
Glæd dig til til en vinweekend, der vil forkæle dine sanser og udvide din vinhorisont.
Reserver din plads allerede nu! Tøv ikke for længe – der er rift om pladserne!